Nyheder

EnergiNord logo

Løgstør Håndboldklub og Energi Nord har indledt et samarbejde

Vi bruger alle strøm, så hvorfor ikke kombinere det med at støtte en rigtig god sag – nemlig LHK. Du kan støtte LHK hver gang du tænder for kontakten. Vi har indgået at samarbejde med Energi Nord, som betyder, at de giver LHK 2 øre pr. kilowatttime strøm du bruger. Alt, du skal gøre, er at tilmelde dig ForeningsEl hos Energi Nord og bruge strøm som du plejer, så støtter du LHK døgnet rundt, hver dag, hele året.

Energi Nord har oprettet en helt unik tilmeldingsside til LHK. Adressen er www.energinord.dk/lhk. Inden for nærmeste fremtid får alle klubbens medlemmer en seddel med hjem, hvor man kan læse mere om ForeningsEl. Du kan også ringe til Energi Nord kundeservice på telefon 99 36 98 75 – de står til rådighed ved spørgsmål og hjælper også gerne med at tilmelde dig. Vi håber du vil bruge et par minutter på at tilmelde dig ForeningsEl og derved støtte LHK.

Se EM på storskærm

Skrevet Torsdag den 12. januar '12


Glædejul jul og godt nytår

Skrevet Torsdag den 29. december '11

Alle spillere, trænere, ledere og frivillige samt naturligvis vores sponsorer ønskes hermed en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

Vi ses i 2012 til nye oplevelser i Løgstør Håndboldklub.


Ugens kamp - U14 drenge B

Skrevet Mandag den 31. oktober '11

Allerede fra start vidste vi det ville være en svær kamp. Team VHH har endnu ikke smidt point væk og kampen forløb også på Team VHH's præmisser.

Målmand Mathias Bonde var ikke med, så Jacob Wadsbach skulle prøve udfordringen som keeper. Dette var en rigtig svær opgave, da VHH havde nogle store bagspillere som var godt skydende. Udover deres skytter gjorde Jacob Wadsbach en god figur.

Første halveg udviklede sig rigtig skidt, set med LHK øjne. Vi formåede kun at score 2 mål i første halveg, hvor VHH scorede 11. Det var derfor en svær udfordring ikke at tabe hovedet på banen - og vise at resultatet var lidt misvisende.

Anden halvleg var langt bedre, og LHK formåede at spille lige op mod VHH. Anden halveg endte 8-8 - så det endelig resultat blev 10-19 til VHH.

Det var en svær kamp, men godt gå-på-mod af drengene. Lasse Skak gjorde en god figur og scorede 4 mål fra venstre fløj.

Magnus Sloth fik også hul på målscoringen og lavede 2 mål. Ligeledes lavede Asger Severinsen 2 mål - Simon Nielsen og Jonas Outzen lavede begge 1 enkelt.

Mathias Holm og Mikkel Krogfelt formåede denne dag ikke at lave mål - men de gjorde en god indsats.

Noget af det vi har arbejdet med i U-14 Drenge, er at vi skal flytte fødderne i forsvaret og kommunikere med hinanden - samt at få tempo i angrebsspillet.

Man kan allerede nu se at drengene har gjort fremskridt og de er utrolig lærenemme. Hold humøret oppe og kæmp videre, så skal pointene nok komme.

På bænken havde vi i dag Jakob Røge som "waterboy".

Kasper Andersen og Caspar Bonde - Trænere U-14


Træningsstart

Skrevet Tirsdag den 9. august '11

Når Løgstør Håndboldklub indleder træningen for de fleste ungdomshold i uge 33, så er der lagt op til en rigtig spændende sæson. En sæson, hvor klubben forventer, at alle spillere vil udvikle sig teknisk og taktisk på banen, samt få mange gode oplevelser i forbindelse med de aktiviteter, som kommer til at foregå i klubbens regi.

”Vi er stolte over den kompetente sammensætning af trænere og holdledere, som vi har fået til at stå for de enkelte hold, og vi er slet ikke i tvivl om, at det er de helt rigtige personer til opgaverne”, udtaler Helle Møller fra Børne- og Ungdomsudvalget.

Udvalgets andet medlem, Lisbeth Frederiksen, glæder sig desuden over et nyt samarbejde, som Løgstør Håndboldklub har indledt med Farsø KFUM. ”I løbet af sommeren har vi fået et godt tilbud strikket sammen for vores U18-damer, som i fællesskaber med spillere fra Farsø KFUM skal forsøge at spille sig i 2. division”, udtaler Lisbeth Frederiksen.

Træningen starter tirsdag i uge 33 for U10-U16-holdene, og tirsdag i uge 35 starter træningen for U6 og U8.

- Træningstider
- Trænerliste


Træningstider 2011/12

Skrevet Onsdag den 22. juni '11

De nye træningstider for den kommende sæson kan nu ses i menuen til venstre under træningstider.


Byfesten 2011

Skrevet Tirsdag den 21. juni '11

Tak til alle de trofaste frivillige, der hjalp LHK til i byfesten 2011 med servering, salg af byfesthæfter, optog mv.


Spillermøde for herre- og damesenior

Skrevet Mandag den 25. april '11

Som optakt til den kommende sæson afholdes spillermøder for både herre- og damesenior.

Møderne afholdes:

Herresenior: Tirsdag den 26. april kl. 18.30 i klublokalet (NB! Husk generalforsamling kl. 19.30)
Damesenior: Tirsdag den 3. maj kl. 19.00 i klublokalet.

På møderne vil de nye trænere (Jonas Røge og Martin Hedegaard, herresenior) samt Rene Christensen (damesenior) orientere om den kommende sæson. Alle interesserede spillere, både nye og gamle, bedes møde op.


Generalforsamling

Skrevet Mandag den 18. april '11

Der afholdes ordinær generalforsamling

Tirsdag den 26. april 2011 kl. 19.30 i Løgstør Hallernes cafeteria.

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Evt. forslag til generalforsamlingen bedes sendt til formand Jens Gregersen, Søndermarksvej 13, 9670 Løgstør, tlf. 51 94 21 38 eller på mail jg@lhk.dk senest 4 dage før generalforsamlingen.

Der vil blive serveret et lettere traktement.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Løgstør Håndboldklub.


Stor succes hos U14 piger

Skrevet Tirsdag den 5. april '11

U14 piger AA får overrakt medaljer

Ved det sidste hjemmestævne i Løgstør Hallerne den 27. marts fik vores dygtige U14 AA-piger overrakt sølvmedaljer af kreds 2 pga. deres 2. plads i puljen efter jul.

U14 piger AA med deres sølvmedaljer

På billedet ses øverst fra venstre: Træner Poul Østergaard, Laura Rask, Janne Dahl, Cecilie Jensen, Christine Hvirvelkjær, Mette Nielsen, holdleder Lone Dahl. Nederst: Kathrine Kvist, Maria Østergaard, Louise Buchholdt, Thea Juhl Larsen, Katrine Frandsen.

U14 piger B var i weekenden efter til kredsmesterskab, og pigerne gjorde simpelthen rent bord ved at vinde tre spændende og lige kampe henholdsvis Trekroner, Hanstholm og Team Spøttrup. De vandt hhv. 13-11, 15-13 og 14-13.

Kredsmesterskabets helt store spiller blev Camilla Møller som spillede 3 fantastiske kampe og endte som topscorer med hele 21 kasser.

Da guldet kom i hus blev pigerne fejret med børnechampagne.

U14 piger B med deres guldmedaljer

Øverst fra venstre: Katja Axelsen, Karoline Jensen, Niels Tetzlaff, Ninna Winde, Stine Schultz, Clara Møller og Maria Mortensen.

Nederst fra venstre: Laura Simoni, Julie Thorup, Camilla Møller, Julie Carstensen og Sine Borregård.

På det sidste billede er Camilla Møller.


Årets spillere og trænere

Skrevet Tirsdag den 5. april '11

Årets spillere og trænere

Ved sidste hjemmestævne i Løgstør Hallerne 27/3 blev årets spillere på hhv. pige- og drengesiden samt årets træner(e) kåret.

På drengesiden tilfaldt hæderen Jeppe Rosenskjold. Om ham blev det bl.a. sagt at han er meget seriøs med træning og en god kammerat. Han har desuden udviklet sig meget i denne sæson, og så har han en positiv tilgang til håndbolden.

Årets spiller for pigerne blev Janne Dahl, og om hende blev det bl.a. nævnt at udover hun er en noget nær komplet spiller, der er god i begge ender af banen og lidt af en træningsnarkoman, så er hun også en god kammerat.

Årets ungdomstrænere blev Jakob Gregersen og Sten Skytte. De har sammen trænet U16 herrer, og de har formået at stablet et nyt hold på benene bestående af en broget skare af både nybegyndere, øvede og nogle midt i mellem. Alligevel har de fået utroligt meget ud af holdet. Desuden er de gode til at hjælpe andre, og de springer fx gerne til som afløsere på andre hold.

Alle de kårede fik overrakt en sportstaske indeholdende træningstøj af Rene Christensen fra Spar Nord, Løgstør, der ses yderst til venstre på billedet. Derefter følger Jeppe Rosenskjold, Janne Dahl, Jakob Gregersen og Sten Skytte Madsen.


Henriksen & Madsen Mæglerfirma Asger Larsen Bager Groes
© 2005-2012 Løgstør Håndboldklub - info@lhk.dk
Løgstør Håndboldklub v/ Jens Gregersen - Søndermarksvej 13, 9670 Løgstør - Tlf.: 51 94 21 38